Sådan fungerer det

Sådan fungerer det at være kunde hos Cosmus Polering

Få overblik over alt det praktiske omkring din vinduespolering – fra intervaller og betaling til aflysning, adgang og ændringer i din aftale.

01

Når du bliver kunde

Medarbejder fra Cosmus Polering med tommelfinger op foran vores vogn

Din vinduespolering – helt enkelt

Når du bliver fast kunde hos Cosmus Polering, aftaler vi på forhånd, hvilke vinduer der skal pudses, og hvor ofte vi skal komme.

Herefter sørger vi for at planlægge dine besøg løbende, så du ikke selv skal huske at bestille vinduespudsning hver gang.

Du kan vælge mellem forskellige intervaller alt efter bolig, behov og hvor hurtigt dine vinduer bliver beskidte.

02

Sådan fungerer dine faste besøg

Dit pudseinterval

Du kan vælge, hvor ofte vi skal pudse dine vinduer. Du har mulighed for at vælge imellem:

  • Hver 4. uge
  • Hver 8. uge
  • Hver 12. uge

Når du har valgt et interval, får du en fast pudsningsuge, som gentager sig. Har du for eksempel valgt hver 8. uge, kan dine besøg eksempelvis ligge i uge 2, 10, 18, 26 osv.

Den præcise ugedag kan variere fra gang til gang. Det gør det muligt for os at planlægge vores ruter bedst muligt og samtidig imødekomme kunder, der ønsker indvendig pudsning på en bestemt ugedag.

Indvendig vinduespudsning

Du kan få indvendig vinduespudsning på flere måder:

  • Som en fast del af din aftale – for eksempel hver 2. eller 3. udvendige pudning
  • Som en enkeltstående bestilling, når du har behov for det

Ønsker du en enkeltstående indvendig pudning, skal du sende os en mail senest 1 uge før dit næste besøg, så vi kan nå at planlægge det. Ved indvendig pudning kan du ønske en bestemt ugedag eller et tidsinterval, for eksempel kl. 7–9.

Den bedste løsning for vores ruteplanlægning er dog, hvis vi har adgang via nøgleboks eller på anden måde kan komme ind uden at være afhængige af et bestemt tidspunkt. Det hjælper os med at optimere vores ruter og holde priserne så lave som muligt.

03

Adgang, vejr og aflysninger

Skal jeg være hjemme?

Som udgangspunkt nej. Hvis vi kan komme til de vinduer, der skal pudses udvendigt, kan vi udføre arbejdet, selvom du ikke er hjemme. Sørg blot for, at vi har fri adgang til eksempelvis:

  • Have og terrasse
  • Låger og porte
  • Vinduer rundt om huset
  • Områder, hvor der normalt står havemøbler, cykler eller lignende

Har du aflåst have, kode til port eller andre særlige adgangsforhold, kan det aftales med os. Ved indvendig vinduespolering skal der naturligvis være adgang til boligen.

Før vi kommer

Du behøver normalt ikke gøre noget særligt før vores besøg. Vi anbefaler dog, at du:

  • Sørger for fri adgang til vinduerne
  • Flytter større genstande, der står direkte foran vinduerne
  • Lukker kæledyr væk, hvis de kan komme ud gennem låger eller døre
  • Giver os besked om særlige adgangsforhold

Jo lettere adgang vi har, desto hurtigere og mere effektivt kan vi udføre arbejdet.

Hvad hvis vejret er dårligt?

Vinduespolering kan sagtens udføres i almindeligt dansk vejr – også selvom det regner lidt. Regn gør ikke i sig selv nypudsede vinduer beskidte; det er typisk støv, pollen, trafikfilm og andet snavs på glasset, der giver mærker.

Ved kraftig storm, frost eller andre vejrforhold, hvor arbejdet ikke kan udføres forsvarligt, kan vi være nødt til at flytte besøget. I så fald kommer vi hurtigst muligt igen.

Aflysning eller ændring af et besøg

Hvis du ønsker at springe en vinduespolering over eller ændre din aftale, skal du kontakte os så tidligt som muligt og senest 1 uge før vores næste besøg. Har vi allerede planlagt din rute, kan der gælde særlige vilkår ved meget sen aflysning.

Hvad hvis jeg er på ferie?

Skal du være væk i længere tid, kan du kontakte os. Hvis vi fortsat kan komme til de udvendige vinduer, behøver ferie dog normalt ikke have nogen betydning for din vinduespolering. Har du låst adgang til haven eller på anden måde gjort vinduerne utilgængelige, skal du give os besked inden besøget.

Hvad hvis I ikke kan komme til?

Hvis vi møder op, men ikke kan få adgang til de aftalte vinduer, kan vi ikke altid gennemføre hele arbejdet. Det kan for eksempel være på grund af:

  • Aflåst låge
  • Parkerede biler
  • Genstande foran vinduerne
  • Hunde i haven
  • Manglende adgang til områder omkring huset

Derfor anbefaler vi altid, at du sørger for fri adgang på dagen.

04

Betaling og ændringer

Hvordan betaler jeg?

Din faktura sendes som udgangspunkt på mail og eventuelt også som SMS. Der er 8 dages betalingsfrist, og du betaler nemt via MobilePay Invoice eller bankoverførsel. Du behøver derfor ikke være hjemme eller betale kontant.

Ved større aftaler kan der efter aftale være andre betalingsbetingelser.

Er der binding?

Ingen binding. Du er ikke bundet til din aftale i en bestemt periode. Ønsker du ikke længere fast vinduespolering, kontakter du os blot senest 14 dage før næste pudsning.

Bemærk dog, at du kan blive pålagt et oprettelsesgebyr på 250 kr., såfremt aftalen opsiges før den 2. pudsning.

Kan jeg ændre min aftale?

Ja. Hvis du ønsker at ændre dit interval, din ønskede ugedag for indvendig pudning eller andre forhold omkring din aftale, skal du sende os en mail senest 1 uge før dit næste besøg. Det giver os mulighed for at nå at ændre vores planlægning.

Vi hjælper gerne med at finde det interval, der passer bedst til din bolig – for eksempel hvis du vil gå fra vinduespolering hver 4. uge til hver 8. uge.

05

Vinduespudsning eller afrensning?

Almindelig vinduespudsning

Almindelig vinduespudsning omfatter vask af vinduer med vand og sæbe eller rent vand fra vores rendvandsanlæg.

Ved indvendig vinduespudsning er en let afrensning med glasskraber/glasskniv inkluderet – for eksempel fjernelse af almindelige fedtpletter på køkkenvinduer.

Hvad er afrensning?

Afrensning er en mere omfattende behandling, hvor vi eksempelvis fjerner:

  • Kalk
  • Maling
  • Cement
  • Silikone
  • Kraftigt grillfedt
  • Lim
  • Film

Her benyttes typisk forskellig kemi og specialudstyr for at komme skidtet til livs. Hvis dine ruder kræver en egentlig afrensning for at opnå et flot resultat, kan du kontakte os.

Vigtigt ved afrensning

Ved brug af glasskraber eller glasskniv er der en lille risiko for ridser i glasset. Risikoen er større ved meget genstridige belægninger som film, eller fjernelse af cement, hvor der kan sidde små sten, som kan ridse glasset.

Vores vinduespudsere er oplært i korrekt brug af værktøjet, men risikoen kan desværre ikke fjernes helt. Ved bestilling af afrensning accepterer du derfor risikoen for ridser, der måtte opstå som følge af afrensningsarbejdet.

06

FAQ

Finder du ikke svaret på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe på 22 83 15 15 eller skrive til os.

Vi sørger for, at dine vinduer altid ser rene og indbydende ud året rundt

Få et uforpligtende tilbud – vi vender tilbage hurtigst muligt med en pris på netop din opgave.