Kundeinformation

Godt at vide som kunde

Her har vi samlet alt det praktiske omkring det at være kunde hos Cosmus Polering – fra intervaller og adgang til betaling og opsigelse.

Sådan fungerer en fast aftale

En fast aftale betyder, at vi kommer forbi med et aftalt interval, uden at du skal bestille hver gang. Vi holder styr på turen, og du får besked, inden vi kommer.

Aftalen er ikke en kontrakt med bindingsperiode. Den kører, indtil du siger noget andet, og den kan tilpasses undervejs, hvis dine behov ændrer sig.

Intervaller for vinduespudsning

De mest almindelige intervaller er hver 4., 8. eller 12. uge. Bor du tæt på en trafikeret vej, ved vandet eller med meget beplantning tæt på huset, anbefaler vi et kortere interval.

Ønsker du både indvendig og udvendig pudsning, sætter vi typisk indvendig pudsning på hver 2. eller 3. tur.

Hvornår kommer vinduespudseren?

Vi planlægger turene områdevis, så vi kører så effektivt som muligt. Derfor kan den præcise dag variere lidt fra gang til gang inden for dit interval.

Du får altid besked forud for besøget – typisk via sms dagen før eller samme morgen. Har du brug for et fast tidsrum, kan vi som regel finde en løsning.

Skal du være hjemme?

Nej, ikke ved udvendig vinduespudsning. Vi har blot brug for, at der er adgang hele vejen rundt om boligen.

Ved indvendig pudsning skal vi kunne komme ind, og der aftaler vi et tidsrum på forhånd.

Adgang til have og terrasse

Sørg gerne for, at låger er ulåste, og at eventuelle hunde er inde, når vi kommer. Har du en kode eller nøgleboks, noterer vi den på din aftale.

Vi hjælper gerne med at flytte enkelte ting, som I måtte have glemt – men sørg gerne for at vinduerne er tilgængelige ved ankomst.

Hvad sker der ved dårligt vejr?

Vi pudser året rundt og i det meste vejr – let regn generer faktisk ikke resultatet.

Ved kraftig regn, storm eller frostgrader udskyder vi besøget af hensyn til både resultat og sikkerhed. Du får besked og en ny dag, og du betaler naturligvis kun for besøg, vi har udført.

Aflysning og ændring af aftaler

Du har mulighed for at aflyse, eller ønske en specifik ugedag helt indtil 1 uge før din næste pudsning. Send os gerne dit ønske, så tidligt som muligt.

Springer du en enkelt tur over, fortsætter din faste aftale helt som normalt bagefter.

Betaling

Du modtager en faktura efter besøget og betaler via MobilePay Invoice eller bankoverførsel. Betalingsfristen fremgår af fakturaen.

Erhvervskunder kan få opgaverne samlet på én månedsfaktura.

Binding og opsigelse

Der er ingen binding og ingen opsigelsesvarsel – der er blot 14 dages opsigelsesfrist. Skriv eller ring, og så stopper vi din aftale.

Såfremt aftalen opsiges før den 2. pudsning, pålægges der et oprettelsesgebyr på 250 kr.

Du er altid velkommen tilbage senere – vi gemmer dine oplysninger, så det er nemt at starte op igen.

Hvad er inkluderet i vinduespudsningen?

Som standard pudser vi ruderne og tørrer bundrammen af, så der ikke løber vand og snavs ned ad karmen.

Afvaskning af hele rammer, solcellevask og afrensning af ruder efter renovering er ekstra ydelser, som aftales særskilt.

Indvendig vs. udvendig vinduespudsning

Udvendig pudsning udføres uden din tilstedeværelse og er det, de fleste vælger som fast aftale.

Indvendig pudsning kræver adgang og planlægges derfor særskilt. Mange kombinerer udvendig pudsning hver 8. uge med indvendig pudsning et par gange om året.

Kontakt ved ændringer

Ring på 22 83 15 15 eller skriv til Kundeservice@cosmuspolering.dk, hvis du skal ændre interval, adresse, adgangsforhold eller kontaktoplysninger.

Jo tidligere vi ved besked, desto nemmere er det at få planlægningen til at gå op – for begge parter.

Vi sørger for, at dine vinduer altid ser rene og indbydende ud året rundt

Få et uforpligtende tilbud – vi vender tilbage hurtigst muligt med en pris på netop din opgave.